Pas godt på dine våben med våbenolie og skæfteolie
Skal dine våben holde i mange år, så skal du sørge for at rense og pleje dem jævnligt. Det er vigtigt, at alle bevægelige dele er smurt, så våbnet ikke fejlfunktionerer, og træet skal også plejes, så det ikke tørrer ud og sprækker. I Hubertushuset kan du finde et bredt udvalg af plejemidler til dine våben, og vi guider dig også gerne til at finde det helt rigtige produkt til dig.
Giv olie helt ind i de små kroge
Af og til kommer vores jagtvåben til at opleve en regnbyge eller to, og derfor er det vigtigt, at du har præpareret dine våben, så de kan modstå fugt og vand. De fleste typer våbenolie beskytter våbenet mod fugt og vand, men du kan også få våbenolie, som du kan smøre direkte på et vådt våben. Her vil olien opløse vandet og beskytte våbenet mod fugt og rust. Når du skal til at rengøre din jagtriffel og haglgevær og har skilt dem ad, som det nu kan lade sig gøre, så kan det være svært at komme helt ind i de små kroge med olien. De fleste sprayflasker har et medfølgende sprayrør, men du kan faktisk også købe en oliepen fra Ballistol, hvor du bruger den som en tusch. Så er det væsentligt nemmere at behandle et lille område med olie.
Våbenolie, der er god ved miljøet
I dag produceres der heldigvis våbenolie, som er uskadelige for miljøet. Ballistol våbenolie er netop produceret med ingredienser, som er biologisk nedbrydelige og dermed miljøvenlige. Derudover har producenterne også taget højde for, at sammensætningen af olierne også er hudvenlige, da vi ofte ikke kan undgå at få det på hænderne. Der er f.eks. Pro Ferrum våbenolien, som netop er biologisk nedbrydelig og hudvenlig. Vælg denne våbenolie, hvis du har tendens til at slå ud på huden af andre typer våbenolier.
Rensning af dine våben
Når du skal rense løbene på haglgeværet og riflen, så sprayer du våbenolie ned i løbet og lader det sidde lidt. Og så skal du huske at tørre det af igen, og det gør du med en rensestok, hvor du kan sætte filtpropper på. Du kan også få en rensestok, som har en blød overflade og sørger for at tørre løbet af på en nænsom måde. Olie er jo brandfarligt, så hvis du ikke tørre løbene af indvendigt, kan du risikere det, man kalder et olieskud. Hver gang du har været på jagt og på skydebanen, er det en god idé, at du lige giver våbenet lidt olie, så alle bevægelige dele er godt smurt og kan funktionere korekt.
Sørg for at holde rusten fra dine våben
Du skal altid være kritisk med pleje af dine våben, for de kan nemt ruste, hvis de ikke bliver vedligeholdt. Du kan også få våbenolie, som specifikt giver våbenet en beskyttelse mod rust. Sørger du for at behandle dit våben med våbenolie før og efter jagten, så kan du være sikker på, at du undgår rust på løb og andre metaldele.
Pleje af skæftetræet
De fleste jagtvåben har skæfte af træ, og det skal også plejes, da det er et “levende” materiale. Skæftetræ deles op i “Grade”, og jo højere grade træet har, jo bedre er det. Men uanset grade, så skal træet også plejes, så det kan holde i mange år. Og er træet uden lak, så skal det behandles med noget olie for at kunne bevare elasticiteten i træet, og så det ikke tørre ind. I Hubertushuset kan du selvfølgelig finder forskellige type skæfteolie, og endda i lige den farve, som træet på dit våben har.
Høj kvalitet skæfteolie
Det er vigtigt, at du vælger en skæfteolie, som er af god kvalitet. Sørg for, at du jævnligt giver træet på dine våben skæfteolie for at bevare glansen og holdbarheden. Årene i træet træder også tydeligere frem, og det ser nu smukt ud, når man kan se dem på træet. Når olien er i en høj kvalitet, så holder det også længere og dermed giver længere liv til skæftetræet.
Vælg den rigtige farve
Skæftetræ kan være lavet af mange forskellige træsorter, og de har hver sin farve. Der kan være helt lyse træsorter, til rødbrun og mørkebrun. Du kan vælge at købe en skæfteolie, som er neutral i farven, og så kan du bruge den til skæftetræet på alle dine våben uanset træsort. Men du kan også vælge en skæfteolie, som passer til den træsort, der er brugt til dit jagtvåben. Der er tilføjet lidt farve til olien, så skæftetræet får den flotte farve og glans tilbage som den dag, det blev produceret.
Sådan plejes skæftetræet
Når du skal pleje skæftetræet med skæfteolie, så skal du først og fremmest sørge for, at træet er tørret af for snavs og støv. Herefter påfører du skæfteolien med en klud eller en svamp. Sørg for, at olien trænger godt ind i træet ved at lade det sidde på et stykke tid. Tør derefter efter. Gentag proceduren dagen efter, hvis skæftetræet er meget tørt. Sørg altid for at give dine våben våbenolie og skæfteolie udenfor jagtsæsonen, så de ikke står i skabet og blive tørre og triste.
Hav den rette temperatur til opbevaring af våben
Udover, at du skal pleje dine jagtvåben med olie, så skal du også sørge for, at de står i våbenskabet ved den rette temperatur. Der må ikke være koldt og fugtigt, og der må heller ikke være for varmt. Kulde og fugt får dine våben til at ruste og danne mug på læder- og trædele. Der må heller ikke være for varmt, for så tørrer skæftetræet ud, og du kan risikere, at det sprækker.
Køb din våbenolie og skæfteolie i Hubertushuset
Alle vores medarbejdere i Hubertushuset går på jagt, og de ved om nogen, hvor vigtigt det er at pleje sine jagtvåben. Vi glæder os til at inspirere og hjælpe dig med at købe den helt rigtig olie til dine våben.
Knæk & Bræk!
Det siger vores kunder
Martin Flintrup
"Købte et par Wiley Saber advance skydebriller til en super pris i forhold til andre steder. Hurtig behandling og levering. Ikke sidste gang, at jeg handler der."
Flemming Giese
"Så mange lækker ting skulle bara have lidt patroner men så gik det helt galt så der røg lige en camouflage heldragt med glæder mig til at prøve den i weekenden"
Carsten Borch
"Jeg har modtaget min vare og meget hurtigt hvilken udløser 5 fine stjerner fra mig så tak for handlen 🔫🔫🔫🔫"
Christian Rysgaard
"Behagelig stor og virkelig velassorteret butik med særdeles kompetent og personlig betjening. Altid en god oplevelse når baglommen strammer lidt."
Niklas Ahlstrøm Jensen
"Hurtig levering, og kanon service da jeg konstaterede en mangel på varen, de fixede problemet uden tøven, og sendte det samme dag som jeg snakkede med dem."