Værkstedet

 

Velkommen på værkstedet




Siden 1973 har vores værksted serviceret kunders våben og optik med høj faglighed og stor omhu. Siden 1978 har vi desuden drevet en underjordisk indskydningsbane på 50 meter, hvor våben kan testes og finjusteres under optimale forhold.
I dag består vores værkstedsteam af de erfarne bøssemagere Kristian og Paw samt lærlingen Emil
På værkstedet kombineres mange års håndværkserfaring med en stor passion for jagt og våben – både de klassiske og de nyeste modeller. Teamet udfører alt fra almindelig service og vedligeholdelse til større reparationer og specialopgaver, altid med fokus på kvalitet og god service.
Værkstedet servicerer hver uge op til 40 våben – uanset om det drejer sig om eftersyn, kikkertmontering, småjusteringer eller mere omfattende projekter, bliver opgaven løst med stor grundighed. 

Vores våbenværksted har som hovedopgave at vedligeholde og servicere riffel og haglvåben. Luftvåben kræver imidlertid en særlig form for viden, værktøj og certificering, som ligger uden for vores normale arbejdsområde. For at sikre højeste kvalitet, sikkerhed og overholdelse af gældende regler, vælger vi derfor at videresende alle opgaver på luftvåben til Gunpit. Dette sikrer bl.a. korrekt håndtering og service i forhold til producentens specifikationer og lovkrav. Korrekt reparation og test, da specialisten har det nødvendige udstyr til test og kalibrering. Da et luftvåben skal sendes ud af huset til eksternt værksted, så skal du også påregne en smule længere leveringstid. 

Ventetiden på vores værksted afhænger af opgavens omfang og travlhed, men typisk ligger den på 1-2 uger, og i højsæsonen op til 3-4 uger. Kontakt os gerne på telefon eller mail inden dit besøg, så vi kan give et estimat på leveringstiden.
Hos os er kunden og kvaliteten altid i centrum – og vi glæder os til at tage os godt af dit våben.

Vi glæder os til at tage imod jer!

Vi håndterer MANGE forskellige opgaver på vores værksted, og vi vil altid kunne give dig et ærligt svar, ift. hvad der kan svare sig at få lavet netop med/på dit våben, og hvad det vil koste. Er resultatet ikke som ønsket, så kan du altid kigge forbi, så ser vi selvfølgelig på opgaven igen. Det skal være trygt at aflevere sit våben på vores værksted. Sådan har vi opereret siden 1973, og det gør vi også den dag i dag. Se prisliste her på siden ift. de mange forskellige opgaver, som vi tager os af.

Værkstedets åbningstid er: mandag - fredag, kl. 10.00-16.30

Du kan ringe til værkstedet mandag - fredag mellem kl. 10.00-13.00 på tlf. nr. 57 61 13 60
Eller du kan sende os en mail på: vaerksted[a]hubertushuset.com