Lyddæmper

45 varer

Filtre

Filtre
Aktive filtre
Sorter efter:

45 produkter

Stalon Neopren Cover X108
GPS Tactical Lyddæmper Cover 6" Tan
GPS Tactical Lyddæmper Cover 7,5" Tan
Tactical Lyddæmper Cover 7,5" Black
GPS Tactical Lyddæmper Cover 6" Black
GPS Tactical Lyddæmer Cover 22 LR
8500-Stalon X108 M15x1 max. cal. 30
0545-Nordhunt Ultra Silence .30 15x1
0542-Nordhunt Ultra Silence .30 14x1
0537-Nordhunt Ultra Silence .30 14x1
0521-Nordhunt Ultra Silence .26 15x1
0518-Nordhunt Ultra Silence .26 14x1
Mjoelner Lyddæmper Cover Neopren
Mauser Silencer Cover
Mauser
Mauser Silencer Cover Salgspris195,00 kr
0639-Ase Utra Supp. Radien .30 15x1 Tungsten
0638-Ase Utra Supp. Radien .30 15x1 Tungsten
0627-ASE Utra Supp. Radien 30. 14x1 Orange
Stalon Adj. Gas Regulator Sauer 303
Stalon Adj. Gas Regulator Heckler & Koch
9900-A-Tec Optima 45 Front 15x1
9899-A-Tec Optima 45 Front 15x1
9895-A-Tec A-Sub 5 17x1
A-Tec
9895-A-Tec A-Sub 5 17x1 Salgspris4.599,95 kr
9893-A-Tec A-Sub 5 17x1
A-Tec
9893-A-Tec A-Sub 5 17x1 Salgspris4.599,95 kr
9892-A-Tec Prs 2 m/Mundingsbremse 18x1

Lyddæmper


Hos Hubertushuset finder du et stort udvalg af lyddæmpere til langt de fleste kalibre. Lyddæmpere er ved at blive en meget almindelige og populær ting. Det er der også flere gode grunde til. Lyddæmpere kan dæmpe lyde op til 37dB og samtidig kan den også reducere rekylet med op til 70%. Hos Hubertushuset finder du en lang række lyddæmpere fra nogle af de mest populære mærker som Freyr & Devik og Stalon. Du kan også finde en masse andre brands som Schultz & Larsen, NordHunt og RCC. Vores kompetente og dygtige medarbejdere står altid klar til at hjælpe dig med at finde ud af, hvilken lyddæmper du skal have. Hvis du måtte have nogle spørgsmål enten før eller efter købet, så står vi altid klar til at besvare dine spørgsmål. 


Er en lyddæmper brugbar?


En lyddæmper er rigtig god og brugbar, da den reducerer lyden kraftigt. Nogle af de bedste modeller kan reducere lyden op mod 37dB. Det vil dog ikke betyde, at det vil være en god ide at skyde uden høreværn. Flere riffelskud kan larme op mod 140dB, når det bliver fyret af. Arbejdstilsynet anbefaler, at du bruger høreværn, når støjen kommer op over 85dB. Det vil sige, at der er 55dB op til et riffelskud på 140dB. Så selv hvis lyddæmperen dæmper riffelskuddet med op til 37dB, vil dette niveau stadig være højere end 85dB, og derfor vil vi klart anbefale at bruge høreværn, selvom du har en lyddæmper. Hvis din lyddæmper kan dæmpe lyden til 103dB, vil dette stadig være 18dB over grænsen. 18dB virker normalvis ikke af meget, men du skal dog være obs på, at hver gang lydniveauet bliver hævet med 3dB, så bliver lydniveauet faktisk fordoblet. 


Det er dog ikke kun lydniveauet, som en lyddæmper kan hjælpe med. En lyddæmper reducerer nemlig også rekylet med op mod 70%. Derfor kan en lyddæmper også være rigtig god til dig der har en større riffelkaliber hvor rekylet er mere markant. Det kan også være en god ide med en lyddæmper til dig der er lidt rekylforskrækket. 


Valg af lyddæmper


Det er altid svært at vide og gennemskue, hvilken lyddæmper du vil få mest glæde af. Der er utrolig mange tekniske specifikationer på netop lyddæmpere, som du skal være opmærksom på ved køb. Hvilken lyddæmper du skal vælge kommer meget an på, hvilket formål du har med lyddæmperen, og dit behov. Hvis du primært er på jagt fra skydetårn, har bipods eller bruger en skydestok, så kan det være en god ide at vælge en af de lidt større lyddæmpere, da de langt de fleste gange kan reducere lydniveauet mere end de mindre lyddæmpere. Hvis du til gengæld bruger mere tid på drivjagter eller er god til fritstående skydning, så skal du heller gå efter en mindre lyddæmper, da den vil være langt mere komfortabel. En mindre lyddæmper dæmper naturligvis ikke lyden lige så godt, men den vejer langt fra det samme. Derfor vil den heller ikke påvirke din balance. Den er derfor nemmere at have med rundt i terrænet, og du har bedre forudsætninger for at affyre et både hurtigt og mere præcist skud.


Forskellige former for lyddæmpere


Lyddæmpere har den funktion at holde på krudtgasserne, efter du har affyret skud, og kuglen er sendt afsted. Man kan gøre 3 ting for at holde på krudtgasserne:


1. Der er lameller inde i lyddæmperen der sørger for at holde gasserne tilbage.
2. Hvis gasserne bliver kølet ned, så fylder de ikke nær så meget.
3. Den sidste måde er at have en høj volume, så der er god plads til at gasserne kan udvide sig, inden de derefter slippes ud.

Man kan opbygge funktioner på lidt forskellige måder, men der findes grundlæggende 2 forskellige typer lyddæmpere. Den ene går lidt ned over piben, hvor den anden er fastmonteret. 


Den første type der går ned over piben kaldes for en teleskop dæmper. Der er en række fordele ved denne. Den har typisk en stor del af volumen i det bagerste kammer og derudover føles den kortere, da den går ned over piben. Lyddæmperen kan derfor sagtens være 20 cm lang, men forlænger egentlig kun riflen med 12-15 cm. 


Den anden type er som sagt fastmonteret. Den ses rigtig ofte i film og bruges for det messte på salonrifler. Ved salonrifler er der nemlig ikke så store krav til selve volumen. 


Flere dæmpere er faktisk også modulopbyggede. Det betyder, at du helt selv kan vælge, hvor mange lameller du vil have. Hvis du fx gerne vil have en stor dæmpning på banen, men en lettere og noget kortere dæmpning på jagt, så er dette nemlig muligt. 


Der kan også være forskel på, hvordan lamellerne er udformet, og det skal du også være opmærksom på. Du kan nemlig både få lyddæmpere hvor lamellerne er symmetriske og asymmetriske. De asymmetriske lameller kaster gassen til siden, hvor de symmetriske lameller fanger gasserne på alle sider lige meget. Derfor vil lyddæmpere med asymmetriske lameller ofte forskyde træfpunktet en smule mere end ved symmetriske dæmpere. 


Materialer 


For stort set alle producenter af lyddæmpere gælder det, at de producerer dem i aluminium. Det er der flere gode grunde til, for aluminium har både en lav vægt, men derudover er aluminium også et materiale, der er meget varmeledende. Lyddæmperen kan altså af den grund blive mere effektiv, da den hurtigere kan afkøle krudtgasserne, så de fylder mindre.


Du kan også finde lyddæmpere i stål, men her er det vægten der spiller ind, for typisk bliver vægten en del højere. Dog vil en lyddæmper i stål være mere holdbart end en lyddæmper i aluminium. 


Derudover kan du også finde lyddæmpere der har et yderrør i carbon. Det er perfekt, hvis du ønsker at holde vægten nede. Dog giver det en lidt langsommere køling, og derfor er sådanne en lyddæmper bedst, hvis du ikke afgiver mange skud i træk. Carbon kan samtidig også miste styrken, hvis du udsætter det for meget varme. 


Pleje og vedligeholdelse af lyddæmpere

 
Hver gang du afgiver et skud bliver der dannet ammoniakdampe. Ammoniakdampe kan både skade lyddæmperen og våbnet, og derfor er det vigtigt, at du plejer og vedligeholder begge dele korrekt. Vi vil anbefale, at du aldrig opbevarer lyddæmperen monteret på våbnet, men have den stående eller liggende et andet tørt sted, hvor der ligeledes kan komme luft hele vejen igennem. Hvis du vedligeholder din lyddæmper, kan du sikre dig den optimale effekt ligesom du også forlænger levetiden. Når du er afsted på skydebanen og skyder flere serier, skal du lade lyddæmperen køle ned mellem hver serie. Det betyder cirka 10-15 skud ved de helt almindelige kalibrer. Når du skal rengøre og inspicere lyddæmperen, kan du typisk skille den ad. Nogle dele kan tåle at blive vasket i hånden med varmt vand og en mild opvaskemiddel. Du kan derefter tørre den af og lade den tørre så meget som muligt. Det er ligeledes en god ide at sikre dig, at O-ringene er intakte og er placeret korrekt. 

 

Du kan også finde et udvalg af rensesæt til lyddæmpere hos Hubertushuset, så du har alt, hvad du skal bruge som bl.a. den korrekte væske og en god, blød klud. 

 

Montering af lyddæmper


Når du skal montere din lyddæmper, skal du altid sikre dig, at dit gevind er helt rent og der ikke sidder skidt og møg på gevindet. Det er også en rigtig god ide, at du smører gevindet ind i lidt fedt. Det forhindrer rustdannelse og derudover kan fedt også fungere lidt ligesom en pakning, der gør det hele tættere. Dermed blæser der ikke krudtgas ud gennem gevindet. Hvis gevindet ikke er tæt, kan der sætte sig krudtslam fast, og det kan godt gøre adskillelsen noget mere besværlig. 


Det skal være nemt at sætte lyddæmperen på, og den skal først blive stram i bunden. Hvis det derfor allerede fra start er svært at skrue lyddæmperen på, så skal du tjekket gevindet for fejl eller for fremmedlegemer. 


Du skal spænde lyddæmperen temmelig godt, men det afhænger også meget af gevindtypen. Uden at fornærme nogen, så er det de færreste der kan spænde lyddæmperen for meget. Når lyddæmperen sidder på riflen, så skal du se igennem piben både forfra og bagfra. Den skulle meget gerne være helt lige. Hvis alt er som det skal være, så er lyddæmperen monteret korrekt, men hvis den er skæv, så er du velkommen til at kontakte os, så vi kan se på monteringen. 


Efter de første 3 skud, så skal du helst kontrollere, at lyddæmperen stadig sidder stram og ikke er blevet løsnet. 


Du bør efter endt skydning altid afmontere lyddæmperen igen, så der ikke er skidt, møg og fremmedlegemer ind i lyddæmperen. Hvis du lader din lyddæmper blive siddende på riflen, så risikerer du, at gevindet det ruster grundet fugten fra krudtforbrændingen. 


Køb din lyddæmper hos Hubertushuset


Hos Hubertushuset står vi klar til at hjælpe dig med at vælge den lyddæmper, der passer perfekt til dig og dine behov. Vi har en masse dygtige medarbejdere der alle har mange års erfaring og viden indenfor jagt og specielt også lyddæmpere. Derudover er alle meget passioneret omkring jagt og jagtudstyr, og er klar til at hjælpe dig med de spørgsmål, som du nu engang måtte have. 


Vi glæder os meget til at inspirere dig med råd og vejledning til din lyddæmper.


Vi kan også besvare spørgsmål om våbentilladelse og riffeltilladelse.


Du er altid velkommen i vores fysiske butik i Ringsted og i vores online shop. Begge steder er der masser af gode tilbud, så du kan købe dit kvalitetsudstyr billigt.


Vi har lynhurtig levering og gratis returnering. 


Knæk og bræk!

Det siger vores kunder

Martin Flintrup

"Købte et par Wiley Saber advance skydebriller til en super pris i forhold til andre steder. Hurtig behandling og levering. Ikke sidste gang, at jeg handler der."

Flemming Giese

"Så mange lækker ting skulle bara have lidt patroner men så gik det helt galt så der røg lige en camouflage heldragt med glæder mig til at prøve den i weekenden"

Carsten Borch

"Jeg har modtaget min vare og meget hurtigt hvilken udløser 5 fine stjerner fra mig så tak for handlen 🔫🔫🔫🔫"

Christian Rysgaard

"Behagelig stor og virkelig velassorteret butik med særdeles kompetent og personlig betjening. Altid en god oplevelse når baglommen strammer lidt."

Niklas Ahlstrøm Jensen

"Hurtig levering, og kanon service da jeg konstaterede en mangel på varen, de fixede problemet uden tøven, og sendte det samme dag som jeg snakkede med dem."