Pleje og vedligeholdelse

8 varer

Filtre

Filtre
Aktive filtre
Sorter efter:

8 produkter

Barbour Thornproof Dressing
Nikwax TX-Direct W.I 300ml
Wool Shampoo
Aclima
Wool Shampoo Salgspris149,95 kr
Härkila læderolie neutral
Härkila læderolie neutral Salgspris169,95 kr
Laksen All Natural Balsam 125 ml
Nikwax TX & TW 300 ml X 2
Nikwax loft tech wash 300 ml
Greenland Wax
Fjällräven
Greenland Wax Salgspris79,95 kr

Pleje og vedligeholdelse af jagttøj
 

Det er naturligvis ekstremt vigtigt, at du sørger for både at pleje og at vedligeholde dit jagttøj. Det sikrer, at egenskaberne, samt materialets kvalitet og farve bibeholdes og forbliver intakte. Det vil være ærgerligt, hvis det nyindkøbte jagttøj allerede blev forringet efter første vask. Derfor giver vi dig en masse tips og tricks helt gratis. 

 

Der findes utrolig mange jagtformer, og næsten hver jagtform stiller store og meget forskellige krav til jagttøjet. Derfor finder du et stort udvalg af jagttøj, der alle er designet til forskellige formål. Derfor er jagttøjet heller ikke produceret i de samme materialer eller med de samme teknologier. Derfor skal jagttøjet også vaskes på forskellige måder, så du forlænger levetiden på dit jagttøj.

 

Sådan skal du vaske dit jagttøj
 

Membran
I Danmark er det typisk koldt, blæsende og til tider vådt, når vi er afsted på jagt. Det betyder, at mange jagttøjsproducenter har sat en membran i deres jagttøj. Membranen er ofte vindtæt og i flere tilfælde også vandtæt. Det gør jagttøjet perfekt i vinterperioden. Når dit jagttøj har en membran, skal du også vaske jagttøjet på en speciel måde. Du må nemlig ikke bruge skyllemiddel, når du skal vaske jagttøj med en membran. En membran er som sagt til for, at du forbliver tør under jagten og samtidig har god åndbarhed. Skyllemiddel vil sætte sig i membranens åbninger, hvorfor membranen vil miste dens egenskab med åndbarhed. Det betyder, at hvis du benytter skyllemiddel, vil dit jagttøj med en membran blive mindre åndbar. 

 

Derudover er det en rigtig god idé, at jagttøjet får lov til at tørre fuldstændig igennem. Det er uanset, om du har vasket dit jagttøj, eller det er fordi, at det blev vådt på jagten. Derudover skal du ikke opbevare alt dit jagttøj med membran i høj varme eller luftfugtighed. Hvis du følger ovenstående, vil du forlænge levetiden på dit jagttøj og bevare funktionerne. 

 

Vend jagttøjet på vrangen
Når du skal vaske dit jagttøj, vil vi altid anbefale at vaske dit jagttøj på vrangen. Det skyldes, at vaskemaskinen kan udøve unødig slitage på jagttøjet. Det er selvfølgelig vigtigt, at du husker at lukke både knapper og lynlåse. Det er en væsentlig årsag til slitage på andet jagttøj, som du vasker sammen med. Selvom du husker at lukke lynlåse og knapper, så kan det stadig skade det andet jagttøj. Det er altså endnu en grund til, at du skal vende dit jagttøj på vrangen. Derudover kan mørkt jagttøj også falme, når det bliver vasket. Hvis du vender det på vrangen, vil jagttøjet ikke falme på samme måde, men derimod beholde sin farve. 

 

Undgå at vaske jagttøjet hyppigt
Det er ikke nødvendigt at vaske dit jagttøj efter hver jagt. Det er meget individuelt, hvor meget du ønsker at vaske dit jagttøj. Du skal dog være opmærksom på, at en vask er hårdt ved jagttøjet. Derfor anbefaler vi altid vores kunder, at du ikke vasker dit jagttøj hyppigt. Det skal naturligvis vaskes, når det er beskidt. Det er både af hensyn til den næste jagt, hvor du med stor sandsynlighed ønsker at have rent jagttøj på. Men også af hensyn til, at det er godt for jagttøjet, at det bliver plejet ordentligt, og specielt hvis det er beskidt. 

 

Ofte kan du også erstatte en tøjvask med pleje i hånden. Hvis du har været på jagt, og der er kommet lidt grus på jagtbukserne, vil du kunne tørre det af med en våd klud. Det skåner jagttøjet meget. Så hvis du blot kan tørre jagttøjet rent med en våd eller fugtig klud, så er det anbefalingsværdigt. Hvis du har haft meget jagttøj på, og måske er kommet til at svede en del, så kan det også være rart at vaske jagttøjet. Det lugter måske, og hvis jagttøjet ikke er antibakterielt, kan det forringe jagttøjet funktioner. 

 

Vi vil anbefale at vaske dit jagttøj, hvis:

 

  1. det er synligt beskidt, og du ikke kan rengøre det med en våd klud, eller
  2. du har svedt i jagttøjet, og det derfor lugter og/eller har forringet egenskaber
     

Fjern blod med det samme
Når du er jæger, så vil du helt sikkert komme ud for at få blod på jagttøjet. Når du får blod på jagttøjet, er du både heldig og uheldig. Du er heldig, fordi du har nedlagt et stykke vildt. Dog er du også uheldig, da dit jagttøj ikke har godt af blod, hvis det skal holde i lang tid. Derfor anbefaler vi altid, at du fjerner blod hurtigst muligt. Det kan dog være svært at fjerne blodet ude på jagten, hvis du ikke har vand til rådighed. Du kan også sagtens fjerne blodet, når du kommer hjem, dog er det nemmere, når blodet er frisk, da det ikke har nået at størkne. 

 

Når du skal fjerne blodet, er det nemmest med koldt vand; og gerne iskoldt vand. Varmt vand reagerer med blod, og derfor kan det være tæt på umuligt at fjerne med varmt vand. Du lader det kolde vand skylle igennem blodpletten og kan sideløbende gnubbe med en svamp. Svampen skal være blød, så du også beskytter jagttøjet. Nogle gange er det ikke nok, og i disse tilfælde skal du tilsætte en smule salt til vandet. Saltet har den egenskab, at det kan opløse blodet. Dog skal du kun bruge salt, hvis det ikke kan lade sig gøre uden. 

 

Pleje af G-1000
 

G-1000 er navnet på det populære tøj fra Fjällräven. Det er fantastisk outdoortøj, der kan bruges til stort set alt, og derfor bruger mange det næsten hele tiden. Det gode ved G-1000 er, at du blot skal vaske det helt normalt ved 30 eller 40 grader maskinvask. Du kan se vaskemærket i tøjet for at finde ud af, hvordan lige præcis dit tøj skal vaskes.

 

Hos Hubertushuset kan du også købe plejemidler til G-1000. Det drejer sig bl.a. om det kendte Greenland Wax. Greenland Wax er lavet af bivoks og paraffin. Hvis du jævnligt bruger Greenland Wax, kan du gøre jagttøjet mere vindtæt og endnu mere slidstærkt og vandafvisende. Hvis du ikke bruger Greenland Wax, så bliver jagttøjet mere let og luftigt. Dermed kan du selv vurdere behovet for at pleje jagttøjet. Hvis du ønsker vindtæt, vandafvisende og slidstærkt jagttøj, så er det en rigtig god idé at pleje G-1000 materialet. Hvis du derimod ønsker let og luftigt Fjällräven jagttøj til bl.a. sommeren og de varme måneder. Ja, så behøver du ikke at pleje jagttøjet på samme måde. 

 

Hvis du skal vokse dit G-1000 jagttøj, skal du være opmærksom på, at det typisk er de udsatte områder, der er af materialet G-1000, og dermed er det også kun disse områder der skal vokses. 

 

Læderpleje
 

Noget af vores jagttøj hos Hubertushuset er produceret i læder. Læder er et noget anderledes materiale, og kræver derfor også den korrekte pleje. Hvis du plejer og vedligeholder dit jagttøj i læder korrekt, så har du noget fantastisk jagttøj, der er yderst holdbart. 

 

Hvis du vil pleje dit læder jagttøj ordentligt, så kan du rengøre det med en våd klud og efterfølgende behandle det med en slags læderolie. Læderolien trænger ind i læderet og kan bl.a. hjælpe med at gøre alle typer glat læder vandafvisende. Derudover blødgør læderolien også læderet, så det er smidigt og holdbart. Desuden beskytter det mod eventuelle krakeleringer. 

 

Pleje af membranen
 

Der er ikke meget ,du kan gøre for at pleje din membran. Dog er der nogle ting, som du ikke må gøre, hvis du gerne vil have, at membranen bibeholder de gode egenskaber. 

 

Hvis jagttøjet og membranen er beskidt, skal du huske at vaske membranen, så du undgår tilstopninger. Du skal dog vaske membranen rigtigt. Du skal undgå at bruge skyllemiddel og andre midler, der ligeledes kan tilstoppe åbningerne i jagttøjets membran. Derudover er det en god idé at vende jagttøjet på vrangen; både af hensyn til vask og beskyttelse af membranen, men også for at undgå slitage på jagttøjet. 

Når du har vasket jagttøjet, så skal det naturligvis tørre. Jagttøj med en membran skal tørre et sted med god luftcirkulation og må aldrig tørres eller opbevares ved høje temperature. Derudover er det vigtigt, at membranen og jagttøjet er tørt ordentligt igennem, så det ikke er fugtigt, når du lægger det på plads.

 

Oilskin pleje
 

Oilskin har vundet mere og mere frem i de danske klædeskabe. Dog skal du være opmærksom på, at du både plejer og vedligeholder dine oilskin produkter korrekt, så du kan forlænge levetiden. 

 

Der er nogle grundlæggende ting, som du aldrig må gøre med produkter i oilskin:

 

  • Ingen vask i vaskemaskinen
  • Der må ikke benyttes sæbe
  • Oilskin tåler ikke tørretumbler
  • Ingen direkte kontakt med syre, gødning og andre kemikalier, samt åben ild
  • Hvis det er i kontakt med ovenstående, skal du skylle med rigeligt lunkent vand
  • Må ikke vaskes med varmt vand


Når du derimod skal vaske dine produkter i oilskin, skal du lægge det i blød i koldt vand. Hvis det er meget beskidt, kan du fjerne snavs med en stiv børste. Du skal efter vask lade jagttøjet i oilskin tørre naturligt. Et sted med god luftcirkulation og ikke i direkte sollys. 

 

Efter vask skal jagttøjet genimprægneres. Det skal du helst gøre en varm sommerdag. Vi har udarbejdet en nem guide herunder:

 

  1. Placer jagttøjet et solrigt og varmt sted i 5 minutter. Nu føles det blødt og lækkert at røre ved.
  2. Varm ligeledes cremen op enten ved direkte sollys eller alternativt i en gryde med varmt vand.
  3. Derefter påfører du cremen på jagttøjet med en ren og hvid klud. Du skal være lidt sparsom med cremen. Dog kan du give lidt ekstra langs sømmene og ligeledes der hvor der er friktion.
  4. Herefter vil solen fordele cremen helt naturligt. Det sikrer en jævn påsmøring.
  5. Du kan alternativt bruge en hårtørrer, så cremen bliver optaget i stoffet. 
  6. Lad nu jagttøjet hænge et lunt sted, dog ikke i direkte sollys. 
     

Og som altid skal du opbevare dit oilskin jagttøj et tørt sted med god luftcirkulation, og lad altid jagttøjet tørre ordentligt igennem, inden du opbevarer det i skabet. 

 

Pleje og vedligeholdelse af uld
 

I mange år har den almindelige dansker måske været lidt usikker på, hvordan det nu lige er med uld og pleje af ulden. Mange danskere tror, at det er utrolig besværligt at have med uld at gøre. Det er dog langt fra virkeligheden. Uld er nemlig et fantastisk materiale, der naturligvis kræver pleje og vedligeholdelse. Pleje og vedligeholdelsen er dog langt mindre krævende, end du sikkert går og tænker.

 

Noget af det du skal undgå er at vaske ulden for meget. Ulden har ikke godt af at blive vasket for meget og da uld er antibakterielt, begynder det ikke at lugte på samme måde som andet tøj. Derudover skal du ikke vaske ulden for varmt. Nogle uldprodukter skal håndvaskes, mens andre kan tåle maskinrens ved 30 og 40 grader. For at finde ud af, hvad dine produkter kan tåle, skal du kigge på vaskemærket i tøjet.

 

Vask uld med et mildt og flydende vaskemiddel. Vaskemidlet vasker snavs og urenheder ud, men lader ulden beholde sine naturlige egenskaber. Du kan også finde uldvaskemidler der indeholder lanolin. Lanolin er et naturligt fedtstof, som ubehandlet uld indeholder. Lanolin gør ulden mere vand-, smuds- og bakterieafvisende. Lanolin vil give ulden en blødere fornemmelse. 

 

Køb pleje og vedligeholdelse hos Hubertushuset
 

Vores medarbejdere har mange års erfaring med netop pleje og vedligeholdelse til alt slags jagttøj. Vi står i Hubertushuset klar til at hjælpe med gode råd og vejledning omkring pleje og vedligeholdelse af både jagttøj til damer og jagttøj til herrer.

 

Du finder et stort udvalg af pleje og vedligeholdelse til jagttøj på vores hjemmeside og i vores fysiske butik i Ringsted.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Hubertushuset til en kop kaffe og en god snak. Du er naturligvis også altid velkommen på www.hubertushuset.com. 

 

Knæk og bræk!

Det siger vores kunder

Martin Flintrup

"Købte et par Wiley Saber advance skydebriller til en super pris i forhold til andre steder. Hurtig behandling og levering. Ikke sidste gang, at jeg handler der."

Flemming Giese

"Så mange lækker ting skulle bara have lidt patroner men så gik det helt galt så der røg lige en camouflage heldragt med glæder mig til at prøve den i weekenden"

Carsten Borch

"Jeg har modtaget min vare og meget hurtigt hvilken udløser 5 fine stjerner fra mig så tak for handlen 🔫🔫🔫🔫"

Christian Rysgaard

"Behagelig stor og virkelig velassorteret butik med særdeles kompetent og personlig betjening. Altid en god oplevelse når baglommen strammer lidt."

Niklas Ahlstrøm Jensen

"Hurtig levering, og kanon service da jeg konstaterede en mangel på varen, de fixede problemet uden tøven, og sendte det samme dag som jeg snakkede med dem."