Jagthorn

1 varer

Filtre

Filtre
Aktive filtre
Sorter efter:

1 produkt

TMN SignalHorn 16cm
TMN SignalHorn 16cm Salgspris139,95 kr

Jagthorn

 

Hos Hubertushuset har vi et stort udvalg af jagthorn og signalhorn, som kan bruges både før, under og efter jagten. Vi har nogle af de bedste og mest populære horn til jagt og de er alle af absolut høj kvalitet. 


Det at kunne blæse i et jagthorn er altid utrolig højt værdsat på jagter. Det giver lige den sidste stemning, og der er desværre ikke længere så mange, der kan finde ud af at blæse i et jagthorn. Du kan mange steder rundt omkring i Danmark komme på kursus i og få undervisning i, hvordan du netop blæser korrekt i et jagthorn, så det er dig der kan spille på næste jagt. Det er altid meget vigtigt at have styr på din vejrtrækning, når du blæser i et jagthorn, for det handler om at få nok luft ind. Du skal tænke på dit blæs i hornet, som når du skal puste et stearinlys ud. Det skal være forholdsvist kraftigt og endnu vigtigere, så skal det være konstant. 

 

Brug af jagthorn på jagt

 

I meget gamle dage har man brugt signalhorn til kommunikation. Deraf navnet signalhorn. Signalhornet eller jagthornet var med til at sikre, at jægerne kunne kommunikere med hinanden. Selvom vi i dag både har mobiltelefoner og jagtradioer, så er jagthorn stadig meget populært, da man dermed kan holde de gamle traditioner vedlige. Derudover er mange af den opfattelse, at jagt skal foregå uden for meget elektronik, da det ikke hører til den klassiske forståelse af at gå på jagt. 


Under jagt bruger man i dag hornet til at blæse jagten i gang. Dermed ved alle jægerne at drevet begynder, og man dermed skal være klar. Det er meget individuelt fra jagtleder til jagtleder, hvornår jægerne må lade op og skyde. På nogle jagter starter jagten, når du er blevet sat på post og har set, hvor dine medjægere står. Andre gange er det først, når drevet netop er blevet blæst i gang. Det er helt op til den enkelte jagtleder at bestemme det. Når såten er slut, blæses der igen i jagthornet, så alle jægere ved, at man skal samle sig, for at gøre klar til den næste såt. På nogle jagter bruger man sågar også jagthornet til at informere om forskellige ting. Fx hvis drevet er stoppet, og de skal kommunikere til de andre jægere, at nu begynder vi igen. 


Dette er naturligvis meget simpelt, da de fleste jagthorn der bliver brugt til dette kun har en tone. Der hvor det bliver svært og sjovt, er når man kan blæse jagthorn inden parolen og naturligvis efter jagten. Før parolen spilles der Jagtvelkomst, for at sige velkommen til alle jægere. 


Når jagten er forbi, så skal der naturligvis lægges en parade. Det gør vi for at vise vildtet respekt og ære. Der spilles normalt hvis en melodi til hver en enkelt jagtbar art der er nedlagt på den pågældende jagt. Vi har stort set et signal for hvert jagtbar art vi har i Danmark. Man blæser naturligvis altid for vildtet i den rækkefølge, som det ligger. Det betyder, at hvis du har nedlagt en sneppe, fasan og and, og de ligger i den førnævnte rækkefølge, så blæses der først for sneppen, dernæst fasan og til sidst anden. Derefter kan jagtlederen sige et par få ord, før der blæses Jagt forbi.


Køb jagthorn og signalhorn hos Hubertushuset

 

Hos Hubertushuset er vores dygtige medarbejdere altid klar til at hjælpe dig. Alle i Hubertushuset har jagttegn og både en lang erfaring og naturlig interesse for jagt og traditioner, og kan derfor guide dig til det helt rigtige jagthorn.


Kom forbi Hubertushuset og få en kop kaffe, samt en god snak om jagthorn eller noget helt andet.


På gensyn hos Hubertushuset eller på www.hubertushuset.com 


Knæk og bræk!

Det siger vores kunder

Martin Flintrup

"Købte et par Wiley Saber advance skydebriller til en super pris i forhold til andre steder. Hurtig behandling og levering. Ikke sidste gang, at jeg handler der."

Flemming Giese

"Så mange lækker ting skulle bara have lidt patroner men så gik det helt galt så der røg lige en camouflage heldragt med glæder mig til at prøve den i weekenden"

Carsten Borch

"Jeg har modtaget min vare og meget hurtigt hvilken udløser 5 fine stjerner fra mig så tak for handlen 🔫🔫🔫🔫"

Christian Rysgaard

"Behagelig stor og virkelig velassorteret butik med særdeles kompetent og personlig betjening. Altid en god oplevelse når baglommen strammer lidt."

Niklas Ahlstrøm Jensen

"Hurtig levering, og kanon service da jeg konstaterede en mangel på varen, de fixede problemet uden tøven, og sendte det samme dag som jeg snakkede med dem."