Hundemad

18 varer

Faldende orden

18 varer

Faldende orden
pr. side

Hundemad

 

Hos Hubertushuset har vi et stort udvalg af hundemad. Hundemad er hundens brændstof, og derfor er det naturligvis ikke ligegyldigt, hvilket hundefoder du vælger til hunden. Der findes nemlig utrolig mange forskellige slags hundefoder, og derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvilke krav du stiller til hundemaden. Det er vigtigt, at din hund får den rette mængde af protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler, så den kan holde sig sund og rask i de næste mange år. For en hund er kød den vigtigste proteinkilde. Proteiner hjælper til at opbygge og vedligeholde hundens muskler og derudover er det godt for pelsen, da det kan fremme dens naturlige smidighed og glans. Derudover kan du også finde hundesnacks eller fx olie til at supplere med.


Hundefoder til hvalpe

 

Når du anskaffer dig en hundehvalp, er der naturligvis rigtig mange ting, som du skal sætte dig ind i. Hundemaden er ingen undtagelse. Det er nemlig super vigtigt, at du fodrer din hundehvalp med det rette foder, så du kan sikre en god vækst og udvikling for din bedste ven. Det er meget forskelligt, hvor lang tid du skal fodre din hundehvalp med hvalpefoder. Dog findes der nogle grundlæggende tommelfingerregler. Hvis din hundehvalp er en lille hund, og dermed vil veje mellem 5 og 10 kg som voksen, så skal du fodre med hvalpefoder indtil den er 8 til 10 måneder gammel. Mellemstore hunde vejer typisk mellem 10 og 30 kg. Her skal du fodre med hvalpefoder, indtil den når 1 års alderen, altså cirka 12 måneder. Hvis din hundehvalp er en af de større racer, der kommer til at veje over 30 kg, så er det faktisk anbefalingsværdigt, at du fodrer med hvalpefoder, indtil den er 1,5-2 år gammel. Dette er naturligvis blot vejledende, og hvis du er det mindste i tvivl, så tøv ikke med at spørge din dyrlæge. 


Hundefoder til den voksne hund

 

Hos Hubertushuset finder du et stort udvalg af hundefoder til den voksne hund. Når du skal vælge hundefoder til din voksne hund, skal du vælge et foder, der egner sig til din hunds størrelse og til aktivitetsniveauet. Hvis du har en hund med et højt aktivitetsniveau, kan du læse meget mere om det lidt længere nede. 

Når du skal finde hundefoder til en voksen hund, med et normalt aktivitetsniveau, skal du naturligvis vælge hundemad af ordentlig kvalitet og med en god mængde protein og alle de næringsstoffer, som din hund har brug for. Det hundefoder du finder hos os, indeholder den perfekte sammensætning af protein, fedt og kulhydrat, samtidig med, at de indeholder en masse gode vitaminer og mineraler. På den måde er du sikker på, at din hund får lige netop det den har brug for.


Hundefoder til seniorhunden

 

Ligesom din hund skal have et specielt slags hundefoder som hvalp, gælder der det samme, når hunden bliver ældre. Såkaldt hundefoder til seniorhunden. Det skal den grundlæggende have, da hundens behov ændrer sig, når den bliver ældre. Aktivitetsniveauet er lavere, og den er generel svagere. Derfor finder du et stort udvalg af hundefoder til seniorhunden, så du fortsat kan sikre din hunds ve og vel. 


Hundefoder til jagthunden med det høje aktivitetsniveau

 

Det er helt essentielt at vælge det helt rigtige hundefoder til din jagthund. Din jagthund har med garanti et højt aktivitetsniveau, og det kræver en speciel kost, så din jagthund får den rette energi. Du skal altså være ekstra opmærksom på, hvilken type foder du giver din hund. 


En jagthund har i større grad brug for både proteiner og fedt. Det skyldes, at de har brug for at vedligeholde deres muskler, men også genopbygge dem. Derfor skal du vælge hundefoder i ordentlig kvalitet, med gode mængder proteiner. Ved et højt aktivitetsniveau menes der ikke hunde, som bruges til jagt 2 gange om året. Det er hunde, som på ugebasis bliver trænet og brugt til aktiviteter, hvor energien er høj. 


Hos Hubertushuset finder du forskelligt hundefoder til netop hunde med et øget aktivitetsniveau. Det er hundefoder, der har et højere energiindhold, samt en række ingredienser, der sørger for at beskytte hundens led og mod eventuelle skader. 


Hvis det primært er i jagtsæsonen, at din hund har et øget aktivitetsniveau, så vil vi anbefale, at du fodrer med hundemad, der er egnet til hunde med et normalt aktivitetsniveau uden for jagtsæsonen. Hvis du har dage uden for jagtsæsonen, hvor du fx træner med hunden, kan du enten øge fodermængden den pågældende dag, eller du kan supplere med energifoder. Når jagtsæsonen nærmer sig, er det derimod på tide at skifte over til hundefoder med et højere energiindhold, så din jagthund er klar til at yde maksimalt på første jagt. 


Hold øje med hunden og juster fodermængden

 

Der er normalt et hav af forskellige vejledninger til, hvor meget mad hunden skal have. Det er naturligvis også en god indikator, men sådanne vejledninger er og bliver aldrig 100% retvisende. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med din hund, så den hverken er for tynd eller for tyk. Mange overfodrer deres hunde, fordi de gerne vil være gode ved dem, men det er faktisk helt præcist omvendt. Ved at overfodre hunden, har den for meget vægt at slæbe rundt på, og det kan knogler og led ikke holde til - præcis som med mennesker. Dog ved vi mennesker udmærket godt, at er vi overvægtige, så tilpasser vi vores arbejde derefter. Men det ved hunden ikke. Så en overvægtig hund vil typisk forsøge at lave lige så meget arbejde som en normalvægtig hund, dog med de risici, at det kan resultere i skader. 


Når du skal sikrer dig, at din hund har en flot form, og ikke er for tyk eller tynd, så er det et godt tegn på sundhed, hvis pelsen har en pæn glans. Du skal også tydeligt kunne mærke hundens ribben, og du skal kunne se taljen uden problemer, når du ser din hund ovenfra. Hvis din hunds form lever op til dette, så er det gode indikatorer på, at din hund er sund og rask, og at du fodrer din hund korrekt. 


Køb hundefoder hos Hubertushuset

 

Hos Hubertushuset har vi kvalitetshundemad til din hund – både hundemad til jagthunden og selskabshunden.

Vi har en masse dygtige medarbejdere, der alle har mange års erfaring og en stor viden om hunde og hundemad til forskellige racer og aktivitetsniveauer, så vi er sikre på at kunne hjælpe dig bedst muligt med at finde det hundemad, som din firbenede ven har brug for.

Vi glæder os meget til at inspirere og hjælpe dig med råd og vejledning til din firbenede vens hundemad.

På gensyn i Hubertushuset eller på www.hubertushuset.com

Knæk og bræk!

Hubertushuset A/S | Roskildevej 239 | 4100 Ringsted | Info@hubertushuset.com | +45 57 61 13 60