Hundesnacks
Hundesnacks er for mange hundeejere en fast bestanddel af både træning og aktivering. Vi har et stort udvalg af hundesnacks i form af godbidder, tyggepinde og tyggehorn. Det er helt perfekt til den ekstra forkælelse, som din hund fortjener. Du skal naturligvis være opmærksom på, at hundesnacks og hundegodbidder blot er en supplering og aldrig kan erstatte hundens normale foder.
Du kan finde hundegodbidder i utrolig mange forskellige størrelser, smag, konsistens og farver. Det er dog vigtigt, at hunden godt kan lide smagen. Hos Hubertushuset har vi de perfekte hundesnacks og hundegodbidder med den perfekte smag og konsistens, som både kan bruges til træning og aktivering.
Plej dine hundes tænder med tyggeben
Du har sikkert hørt om en hund, der har fået børstet tænder. Dette er der naturligvis nogen, der gør, men sandheden er, at meget få hunde er vilde med det. Dog er der hjælp at hente, for tyggeben kan være rigtig gode til at pleje hundens tænder. Det er essentielt med tyggeben til tandpleje, da det kan reducere mængden af tandsten og plak. Derudover er det vigtigt for hunden med stærke tænder og en stærk kæbe, hvilket tyggeben også kan medvirke til.
Tænk over mængden og nyd effekten
Alle elsker naturligvis at forkæle hundene, men det skal være uden at overfodre hundene. Hunden har ikke godt af at være overvægtig, da det går ud over hundens led og knogler. Derfor kan det være en fordel, at du kun giver godbidder og hundesnacks i mængder, der passer hundens størrelse. En overvægtig hund er bestemt ikke sundt, da det kan give skader og ødelægge hundens led.
Jagthunde har ofte et højere aktivitetsniveau, og det betyder også, at du ikke behøver være lige så påpasselig, som med en selskabshund. Nogle jagthunde har endda rigtig godt af at få godbidder. Det er for det første godt til træning af jagthunden, men det er samtidig utrolig godt på jagter. Nogle hunde kan have svært ved at holde en hel dag. Derfor kan det være godt med et par enkelte godbidder i pausen, så hunden får lidt mere energi og undgår at gå fuldstændig kold.
Godbidder til hundetræning
En god jagthund kommer ikke af sig selv, og der skal en del positiv jagttræning til. Nogle hunde har brug for ekstra motivation for at gide træningen. Her er godbidder en rigtig god idé. Stort set alle hunde elsker godbidder, så det er den perfekte belønning. For andre hunde er selve træningen og samværet med ejeren en belønning, eller måske bruger du en tennisbold. Det handler om at finde den belønning, som passer til din hund. Hvis du har svært ved at finde plads til godbidder under træning og gåture, så kan du finde et udvalg af tasker, til netop dette formål.
Hvis du bruger godbidder til træning, så kan det være en idé at have lidt forskellige at veksle imellem. På den måde bliver det ikke den samme belønning for hunden, og det kan samtidig blive en større belønning. Du finder godbidder, der både er tørrede og knaser, men der er også helt bløde og smeltende godbidder. Smagsvarianterne går lige fra fjerkræ til vildtkød, samt lam og fisk. Når hunden skal have en lille og kort belønning under den daglige træning, kan det helt klart anbefales med en blød og lille godbid, der er nem at tygge og kommer i mundrette stykker. Det er altså en lille og kort belønning. Hvis du derimod gerne vil belønne hunden lidt ekstra, kan du med fordel vælge en lidt større og mere knasende godbid, der tager lidt længere tid at spise. Det vigtigste er dog, at din hund er vild med godbidden, så det rent faktisk er en belønning.
Tyggehorn til hunden
Hos Hubertushuset finder du også et udvalg af tyggehorn. Tyggehorn er ekstremt gode til hundene, da de er velsmagende og super sunde. Ved at give din hund tyggehorn, sørger du for, at din hund bruger tænderne til andet end at spise det normale foder. Ved at stimulere tænder med forskellige ting at tygge i, bidrager du til at hunden ikke udvikler tandsten.
Tyggehorn har samtidig en drøjhed, der gør, at det kan holde i mange timer. Hvis du har en hund, der kræver meget aktivering, er dette godt. Hunden kan bruge mange timer på tyggehornet samtidig med, at det renser tænderne. Med et tyggehorn får hunden heller ikke mange kalorier, og du skal derfor ikke være bekymret for, at hunden begynder at tage på.
Tyggehornet er som sagt et horn, hvor der er hul i midten. Det giver dig mulighed for at fylde hornet op med spændende fyld, når hunden eksempelvis skal være alene hjemme. Du kan fx fylde gulerodsmos, makrelguf eller andre spændende ting ind i tyggehornet og evt. fryse det ned, hvis det skal holde i længere tid. Gulerodsmos er utrolig nemt at lave. Du skal blot koge nogle gulerødder, til de er helt møre. Derefter skal du mose gulerødder fx med en gaffel og komme ind i hornet. Herefter kan du lægge det i fryseren, indtil det er frossent. Makrelguf fås på tube i supermarkedet og er derfor også utrolig nemt at bruge. Du skal dog være opmærksom på, at makrelguf indeholder en del flere kalorier end gulerodsmos. Så hvis din hund ikke må tage på, kan gulerodsmos helt klart anbefales.
Køb hundesnacks og hundegodbidder hos Hubertushuset
Hos Hubertushuset går vi op i jagt og fritid. Med jagt og fritid følger der naturligvis en dygtig jagthund. Hunden er meget mere end en jagthund, for først og fremmest er den din bedste ven og en god familiehund. Hundene skal naturligvis forkæles og have det godt, og derfor er det oplagt at belønne dem med hundesnacks og hundegodbidder.
Hos Hubertushuset finder du online et stort udvalg af forskellige hundegodbidder, ligesom du finder en hel hundeafdeling i vores fysiske butik.
Kom forbi Hubertushuset og få gode råd og kyndig vejledning til valg hundesnacks og hundegodbidder.
På gensyn i Hubertushuset eller på www.hubertushuset.com
Knæk og bræk!
Det siger vores kunder
Martin Flintrup
"Købte et par Wiley Saber advance skydebriller til en super pris i forhold til andre steder. Hurtig behandling og levering. Ikke sidste gang, at jeg handler der."
Flemming Giese
"Så mange lækker ting skulle bara have lidt patroner men så gik det helt galt så der røg lige en camouflage heldragt med glæder mig til at prøve den i weekenden"
Carsten Borch
"Jeg har modtaget min vare og meget hurtigt hvilken udløser 5 fine stjerner fra mig så tak for handlen 🔫🔫🔫🔫"
Christian Rysgaard
"Behagelig stor og virkelig velassorteret butik med særdeles kompetent og personlig betjening. Altid en god oplevelse når baglommen strammer lidt."
Niklas Ahlstrøm Jensen
"Hurtig levering, og kanon service da jeg konstaterede en mangel på varen, de fixede problemet uden tøven, og sendte det samme dag som jeg snakkede med dem."