Bipods
- Blaser Carbon Bipod R8 - KUN BIPODFør: 5.000,00 kr. Tilbudspris 2.500,00 kr. SPAR: 2.500,00 kr. (50%)Tilbud
- Javelin Bipod 22-32cmFør: 2.999,95 kr. Tilbudspris 1.499,95 kr. SPAR: 1.500,00 kr. (50%)Tilbud
Bipods
Hos Hubertushuset finder du et stort udvalg af bipods, både i vores fysiske butik, men også på vores webshop. Bipods er det perfekte valg, hvis du ønsker mere støtte og stabilitet, når du skal afgive skud med din riffel. Du finder bipods fra nogle af de største brands som Blaser, Optic Science og Harris.
Hvad er bipods?
En bipod er et V-formet stativ, der er bærbart og som hovedsageligt bruges til at støtte og stabilisere et våben. Ordet bipod er et sammensæt ord fra latinsk og et græsk og betyder egentlig “to” og “fod”. Bipods er designet, så den støtter maksimalt på våbnets forreste del, dvs. primært piben. Den gør riflen stabil, og sikrer at der ikke er side-til-side bevægelser. Dog kan de fleste frit dreje rundt, så du kan sigte forskellige steder hen. Derudover har langt de fleste moderne bipods foldbare og/eller teleskopiske ben, så du kan tilpasse benene til det terræn, som du befinder dig i. Tit tillader en bipod også, at du kan vippe riflen op og ned, så hvis du fx sidder højere end træfpunktet, så kan du vippe riflen, så den peger mere nedad, hvilket giver gode muligheder for at afgive et perfekt skud.
En bipod er som sagt to støtteben, og dette er naturligvis ikke 100% stabilt, og derfor skal riflen støttes et sted mere, så du har et støttepunkt foran og et støttepunkt bagved. Dog vil du selv støtte med skulderen på riflens bagskæfte, hvilket giver en stabil riffel og et mere præcist skud.
Hvornår bruges bipods?
Bipods bruges traditionelt på rifler for at stabilisere og mindske uønsket bevægelse. Bipods gør det muligt for skytten eller jægeren at hvile riflen på forskellige genstande i terrænet. Det kan både være på jorden, på nogle naturlige sten, i skydetårnet eller hvad der ellers måtte være i det pågældende terræn. En bipod kan altså reducere skyttens træthed, da en bipod er med til at støtte, og tager en del af vægten fra riflen, samtidig med, at det øger nøjagtigheden og stabiliteten.
Bipods er det oplagte valg til dig der skyder med riffel. Ligegyldigt om du er jæger, der tit er ude i naturen på jagt, eller en skytte der skyder mange timer på skydebanen, så er bipods perfekt. Oplev et mere præcist skud med en bipod og undgå trættende stabilisering.
Historien om bipods
Man kan spore brugen af bipods på skydevåben helt tilbage til det 12. århundrede. Dengang var bipods et støbejernsrør der var lagt oven på nogle korte pæle. Bipods på rifler har været brugt på en meget alternativ måde i midten af det 19. århundrede. Dengang var bipods primært brugt af grænsemænd der jagtede både bisoner og en masse andet vildt. Det er først i det 20. århundrede at brugen af bipods steg. Der blev brugt bipods i forskellige typer og former under flere krige. Fx var Lewis-pistolen fra 1914 udstyret med justerbar bipods. Derfra gik det stærkt med udviklingen af bipods, og teknologien blev mere avanceret. Fx fik flere bipods hængslede ben, og endda have flere teleskopiske ben, så de kunne justeres.
En af de første virksomheder der producerede bipods var Harris Engineering, Inc. De blev grundlagt i 1979 af selveste Gerald Harris, Margaret Harris og Susan Wilkerson. Gerald havde ansøgt om at få patent på bipoden, inden han startede virksomheden. I 2019 kunne Harris fejre 40 års jubilæum, og vi forhandler naturligvis Harris bipods hos Hubertushuset. Bipods fra Harris er forholdsvis uændret fra dengang til nu, men de er en af de førende virksomheder på området og har nogle af de bedste produkter.
Nogle af de nyeste fremskridt inden for bipods er, at mange er begyndt at bruge letvægtsmaterialer, for at få vægten så lang ned som muligt, og for at øge komforten, men uden at gå på kompromis med kvalitet og stabilitet. Derfor kan bipods også fås i letvægtsmaterialer som aluminium, kulfiber og titanium. Derudover bliver der nu brugt flere forskellige fastgørelsesmekanismer, hvor nogle af de mest populære er Picatinny, M-LOK og faktisk er der også nogle producenter der har bipods med magneter. Derudover kan foden på bipoden også fås i forskellige typer. Du kan bl.a. få fødder i gummi der forhindrer, at bipoden glider på glatte overflader. Derudover er der også metal og en “kurv”. Metal er perfekt på bløde, men faste overflader, som fx mudder, hvorimod kurven er rigtig god på bløde overflader som fin sand, eller dyb sne. Kurven forhindrer nemlig bipoden i at synke ned.
Køb din nye bipod hos Hubertushuset
Hos Hubertushuset står vores dygtige medarbejdere klar til at hjælpe dig med at finde den perfekte bipods der passer til dine behov og til din riffel. På den måde er du næsten garanteret en bipod der lever op til dine krav og forventninger, så du bliver glad for den, og kan have den de næste mange år.
Vores medarbejdere er selv ihærdige jægere og er passioneret omkring jagt, og har samtidig en lang erfaring, hvilket gør, at du altid vil møde kompetente medarbejdere hos Hubertushuset.
Vi ses i Hubertushuset eller på www.hubertushuset.com
Knæk og bræk!