Skydestiger og skydestokke

16 varer

Faldende orden

16 varer

Faldende orden
pr. side


Sikkerhed fremfor alt med en skydestige, et skydetårn og en skydestok

 

Det vinder heldigvis mere og mere frem, at jægerne har skydestiger og skydetårne på deres revirer. Det er en meget stor sikkerhed, at jægeren skyder skråt nedad og dermed har godt kuglefang. En skydestige kan man flytte fra træ til træ, mens tårnet er lidt mere omstændigt at flytte. I Hubertushuset har vi nogle gode skydestiger og skydetårne, som du selv kan samle, og de er lavet i metal, så de har en lang holdbarhed. Sikkerheden er også gældende, når du skal afgive skud, og her kan du ikke undvære en skydestok. Vi har også et stort udvalg i skydestokke i Hubertushuset, og du kan finde lige den, du står og skal bruge.

 

Skydestiger og deres funktion

En skydestige består af en stige og så et sæde, hvor jægeren har et godt overblik over sit revir. Der er også en bøjle, hvor du kan hvile riflen, så du kan afsøge området med din håndkikkert. En skydestige bør være lavet af kraftigt og holdbart materiale, så der ikke er risiko for, at den vælter, eller at du falder end. Fordelen ved en skydestige er, at du nemt kan flytte den, hvis du har behov for det.

 

Regler for skydestiger

Som jæger skal du altid sørge for at overholde lovgivningen. Her har du reglerne:

- En skydestige skal stå mindst 130 meter fra naboskel

- Sædet må max. være 5 meter over terræn

- Den må placeres i et skovbryn, læhegn, remise eller anden beplantning, og stigen må ikke være højere end beplantningen/træerne

- Der må ikke medbringes haglgevær i en skydestige

 

Sørg altid for at være i god dialog med dine naboer, så du undgår sure miner.

 

Skydetårne og deres udformning

Et skydetårn giver lidt mere komfort end en skydestige, men til gengæld er den ikke sådan lige at flytte. Derfor skal du være helt sikker på placeringen, inden du sætter tårnet op. Det er vigtigt, at tårnet står på et godt, fast underlag, så der ikke er fare for, at benene synker i jorden. Her kan du med fordel sætte benene på nogle fliser, så benene står stabilt.

 

Regler for skydetårne

 

Der er selvfølgelig også helt specifikke regler for skydetårne, og dem får du her:

- Skydetårne skal være placeret i en skov eller en remise, som er mindst 0,5 hektar (5.000 m2), levende hegn eller en beplantning eller i udkanten af et skovbryn. Det må ikke være skæmmende     i landskabet

- Der må max. Være 5 meter til bunden af kassen på tårnet

- Afskærmningen på kassen må højst være 1,1 meter høj

- Kassen må max. være 2 m2

- Tårnet skal stå mindst 130 meter fra naboskel

- Det er tilladt at have et fladt tag på tårnet

 

Hubertushuset har stiger og tårne, du selv kan samle

Det er ikke os alle, der er lige fikse på fingrene og selv kan bygge en skydestige eller et skydetårn. I Hubertushuset kan du købe en stige eller et tårn, som du selv kan samle og sætte op uden det vilde forbrug af værktøj. Der medfølger det, du skal bruge, og der er anbefalinger til, hvordan du bedst sætter dem op. På Youtube har Hubertushuset lagt en video op, som fortæller om Nordhunt skydestigen og skydetårnet med drejbart sæde, som du kan købe i butikken eller på webshoppen, og som du selv kan samle og sætte op.

 

Gør-det-selv

Du kan selvfølgelig også selv bygge din stige eller dit tårn, og her kan Hubertushuset være behjælpelige med nogle af de ting, som du skal bruge. Det kan f.eks. være en siddepude med eller uden varme, eller hvad med en drejbar stol, så du har 360 graders overblik over dit revir. Stolen kan du skrue fast, så den står stabilt i tårnet.

 

Husk at vedligeholde din stige og dit tårn

Uanset hvilket materiale din stige og dit tårn er lavet af, så skal du altid huske at se dem efter, inden sæsonen starter. Er det lavet af træ, skal du tjekke for råd og løse brædder, og i tårnene skal du især se efter begyndende hvepsebo, da hvepsene næsten altid er gået i gang med at bygge bo, når bukkejagten starter. Stigen – og stigen til tårnet - skal altid tjekkes grundigt, for du kan virkelig komme slemt til skade, hvis et af trinene knækker, eller stigen river sig løs, mens du er på vej op ad den. Er det lavet af træ, kan du med fordel stille stigens og tårnets ben på f.eks. brugte havefliser, så undgår du, at benene med tiden rådner, når de står direkte på jorden. En god gang maling og træbeskyttelse er også med til at forlænge holdbarheden, og de samme gælder for stiger og tårne lavet af metal. Er stigen eller tårnet af metal, der er malet med en rustbeskyttelse, så husk at lukke hullerne, så du undgår, at stigen og tårnet begynder at ruste.

 

 

Vi er altid klar med gode råd og vejledning

Er du i tvivl om, hvordan du samler din skydestige eller skydetårn, hvordan den må bruges, og hvor du må sætte den, så er du altid velkommen til at søge råd hos Hubertushusets dygtige medarbejdere.

 

En skydestok er en jægers gode følgesvend på riffeljagt

De fleste jægere i dag bruger en skydestok, når de er på riffeljagt. Skydestokken giver – kort sagt – et stabilt og roligt udgangspunkt for et velafgivet og præcist skud. Du kan finde flere forskellige skydestokke i Hubertushuset, alt efter hvad du lige står og har brug for. Der er nogen jægere, der bedst kan lide den helt enkle skydestok, og så er der andre, der ønsker f.eks. en firbenet skydestok, hvor hele riflen kan hvile og være helt i ro. Dette er især at foretrække ved afgivelse af lange skud.

 

Hvilken skydestok skal jeg vælge?

Du skal først og fremmest prøve dig frem, og så skal du beslutte hvilken form for riffeljagt, du skal bruge den til. Skal du skyde på 100 meter, eller skal du skyde på længere afstande? Skal du bruge en skydestok, du hurtigt kan stille op, eller betyder det ikke noget, at du skal bruge lidt tid på det? Du kan vælge mellem en etbenet skydestok og op til en fem-benet.

 

 

Gennemgang af de forskellige skydestokke

Den etbenede skydestok er den hurtigste at sætte op og den letteste af have med ud på jagt. Her er det meningen, at du holder forskæftet og stokken i én hånd, så du har lidt mere ro på riflen til skudafgivelse.

 

Den tobenede skydestok giver dig lidt mere stabilitet, og du kan bruge den uanset, om du står op eller sidder ned. Den er dog bedst, når du sidder ned, for så er der mere ro på riflen.

 

Den trebenede skydestok giver endnu mere ro ved skudafgivelsen, da den kan stå selv. De fleste skydestokke kan du justere i højden, så den passer helt perfekt til dig.

 

Den firbenede skydestok er den, er giver den bedste stabilitet; især ved lange skud. Den tager selvfølgelig lidt længere tid at stille op, men den giver dig altså en fantastisk ro, når du skal skyde. Ofte kan du købe et ekstra ben til den firbenede skydestok, så den står fast. Benene er nemlig samlet to og to, så den kan vippe frem og tilbage. Med et ekstra ben foran, kan den stå selv og vipper ikke frem og giver dig altså super god støtte.

 

Skydestokke i forskelligt materiale

Du kan få skydestokke i meget forskelligt materiale. Nogle er i plast, andre i aluminium, træ eller kulfiber. Fælles for skydestokkene er, at de er designet til at kunne ændres i højde, og at de ikke vejer for meget. Det skal ikke være besværligt at tage sin skydestok med på jagt, da den er et vigtigt redskab til, at du kan afgive et perfekt skud. De valgte materialer er også valgt ud fra, at de ikke ruster og er vedligeholdelsesfri. Dog skader det aldrig at gennemgå skydestokken og sikre, at alt virker, og at benene er låst fast i den position, du ønsker.

 

 

Design og jagtform

Du kan finde skydestokke i flere forskellige mærker, og de har hver deres unikke design. Nogle har ben, der låses med en låseknap, andre hvor du skruer benet fast. Designet kan også være forskelligt på hvilegaflerne, hvor du lægger riflen. Gaflerne er designet til, at riflen ikke glider, og på nogle skydestokke kan gaflerne også rotere, hvilket er det optimale ved bevægelige mål.

 

 

Skydestokke til alle højder

En skydestok er genial, da den kan foldes sammen og fylde så lidt, at du kan putte den i en rygsæk. Den kan foldes så meget ud, at den nemt passer til meget høje mennesker. Andre skydestokke kan du ikke folde sammen, men til gengæld vejer de meget lidt. De er ofte lavet i enten aluminium eller kulfiber, som er med til at holde vægten nede.

 

 

Tag skydestokken med til udlandet

Det er ikke noget problem at tage din skydestok med på jagt i udlandet. Mange af dem kan foldes sammen og fylder dermed meget lidt. Uanset jagtformen med din riffel så er skydestokken uundværlig. Du kan ikke altid være sikker på, at der er noget, du kan støtte riflen på for at kunne afgive et sikkert skud under besværlige forhold.

 

 

Sikkert skud med en skydestok

En skydestok er en fantastisk hjælp til dig, når du er på riffeljagt. Bukkefeberen kan rase, og så er det rart med noget støtte, så du er sikker på, at du afgiver et perfekt skud. Du kan også bruge skydestokken, når du afsøger dit revir med din håndkikkert. Skydestokken er med til at holde dine hænder i ro, så du ikke undgår vigtige detaljer.

 

 

Køb din skydestok i Hubertushuset

Vi har et stort udvalg i skydestokke i Hubertushuset, og vores dygtige og jagterfarne medarbejdere står klar til at give dig råd og vejledning til dit næste køb af en skydestok.

 

Knæk & Bræk

 

 

 

 

 

 

 

Hubertushuset A/S | Roskildevej 239 | 4100 Ringsted | Info@hubertushuset.com | +45 57 61 13 60