Foredrag med Gordon P. Henriksen 24-3-20

Foredrag med Gordon P. Henriksen 24-3-20

”Nyjæger – for fuld skrue” Foredrag v. Gordon P. Henriksen i Hubertushuset

tirsdag d. 24 marts kl. 18.30

 

OBS! OBS! OBS! FOREDRAGET ER AFLYST!! NÆRMERE OMKRING NY DATO FØLGER..

 

Ofte er det eksperterne vi byder ind til at holde foredrag, men denne gang skal vi høre fra en ekstremt passioneret nyjæger.

Mange kender sikkert Gordon P. Henriksen fra lystfiskeriet hvor han ofte optræder på tv og i radioen og snart er aktuel som forfatter. Men selvom Gordon måske er ekspert i formidling, er han helt grøn når det gælder jagten. Gordon har for nylig fået jagttegn, og hans første sæson som jæger har været ekstremt intens på alle måder. – I hans første artikel i Jæger beskrev han forholdet til jagt som sin ”nye store kærlighed”.

Jagten har givet Gordon et væld af nye oplevelser og venskaber og har bl.a. budt på klassiske hagljagter efter fasan og ænder, strandjagt på fjordene, krage og duejagt fra skjul, men også succes med salonrifflen efter due, krage, fasan og hare, og han har endda nedlagt tre stykker råvildt på pürsch, anstandsjagt og drivjagt. Ja sågar en vildsvin fra Florida er det blevet til på blot 5 måneder med jagttegn.

Denne aften fortæller Gordon underholdende og lærerige anekdoter om hans mange oplevelser, men også ærligt om sine udfordringer med jagttegnsprøven og ikke mindst haglprøven som først lykkedes i tredje forsøg.

Gordons erfaringer fra lystfiskeriet og et stort netværk har bestemt ikke skadet, men gåpåmod, opfindsomhed, flid og opsøgende indsatser er det som Gordon mener har bidraget til hans mange store og små jagteventyrer i Danmark.

Gordons tilgang til jagtens verden vil forhåbentlige give en masse inspiration til andre nyjægere (og jægere) som gerne vil tage flere nye skridt i jagten.

Gordon er heller ikke bleg for at snakke om sine følelser og om hvordan han er blevet enormt rørt og påvirket af flere intense jagtoplevelser. Frustrationer over valg af våben, køb af udstyr og meget andet vil også blive drøftet denne aften.

Derudover er Gordon passioneret hverdagskok, så der kommer også en masse tips til hvordan vildtet kan tilberedes som vil være relevante for både nye og erfarne jægere.

Foredraget er særlig målrettet nyjægere, men erfarne jægere vil helt sikkert også få en fed aften ud af at høre en dygtig formidler og erfaren lystfisker der ser tilbage på sin første gribende jagtsæson.

Efter foredraget er der selvfølgeligt oplagt mulighed for at stille Gordon spørgsmål.

 

Udover foredraget, så vil man kunne møde Normark Danmarks repræsentanter, som vil præsentere nogle spændende 2020 nyheder fra Beretta, Gamo, CZ, Norma og andre spændende produkter.

Det er selvfølgeligt også muligt at handle i butikken hele aftenen, og mon ikke at vi kan trylle et godt tilbud eller to frem!

Aftenens program:

18.30 - Vi åbner dørene op og der vil være en mulighed for at komme af med sit overtøj i vores garderobe. Vi byder på en kaffe, sodavand, øl og snacks

18.55 – Hubertushuset byder alle velkommen

19.00-20.00 Foredrag med Gordon Henriksen og efterfølgende tid til evt. spørgsmål

20.00-21.30 – Få en god snak med repræsentanter fra Normark Danmark og kig på de fine våben som er udstillet. Derudover så er der tid til at dele røverhistorier med andre ligesindede og selvfølgeligt også shoppe i butikken!

21.30 – Tak for i aften!

 

Vi glæder os til at se dig!

 

OBS! Vi har kun plads til 80 siddende gæster og der er derfor først til mølle ift. tilmelding.

 

Arrangementet koster kun kr. 50.- pr. snude. (køb billet via link til venstre)

March 24 2020

Detaljer

Start: March 24, 2020, 6:30 PM
Afslut: March 24, 2020, 9:30 PM
Adresse: Roskildevej 239 4100 Ringsted

Arrangør

Organizer Name: Hubertushuset A/S
Phone No: 57611360
E-mail: webshop@hubertushuset.com

Venue

Roskildevej 239, 4100 Ringsted

+ Google Map

Hubertushuset A/S | Roskildevej 239 | 4100 Ringsted | Info@hubertushuset.com | +45 57 61 13 60